Leder du efter noget specifikt?

Se vores kundegrupper

Ledelsen

Marlene Boitang
HR, økonomi, projektledelse og strategi

Marlene har stor erfaring inden for bygningsrådgivning. Marlene har arbejdet med renovering af eksisterende bygninger siden 1997. Hun har derudover arbejdet med ombygning af eksisterende byggeri samt genopbygning af forsikringsskadet ejendomme f.eks. skader ved brand.

Marlene har en uddannelse som teknisk assistent og bygningskonstruktør. Derudover er Marlene certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri og sikkerhedskoordinator.

Marlene sørger for, at vores kunder får et gnidningsfrit forløb med deres sager hos os. Ved at have styr på projektledelsen og økonomien kommer vi sammen med kunden sikkert i havn.

Privat bruger Marlene tiden sammen med familie, venner og familiens hund, og derudover løber og cykler hun.

Allan Daugaard
Salg, projektledelse og strategi

Allan har stor erfaring inden for bygningsrådgivning og særligt ved renovering og ombygning af eksisterende byggeri samt ved genopbygning af forsikringsskadet ejendomme, f.eks. skader ved brand, vand, storm, påkørsel eller lignende.

Allan har en baggrund inden for byggeri med uddannelse som tømrer, bygningskonstruktør og eksamineret taksator.
Inden Allan etablerede Arkhus Bygningsrådgivning A/S fik han 4 lærerige år som byggeleder i entreprenørbranchen.
Allans store erfaring gør, at vores kunder er i særdeles kompetente hænder. Hans viden og evne til at være konkret og handlingsorienteret gør, at vores kunder kommer glade i mål med deres projekter.

Privat bruger han gerne tid med familie og venner, og han dyrker lidt motion – herunder løb og cykling. Derudover anvender han også tid med kunder og samarbejdspartnere på en tribune vest for København.

Ønsker du tilbud, kan Allan kontaktes på tlf. 23 72 63 36 eller mail ad@arkhus.dk

Kvalitetssikring

Arkhus Bygningsrådgivning A/S kvalitetssikrer alle rådgivningsydelser.

Det grundlæggende princip i kvalitetssikringen er at udføre tingene korrekt første gang.
Det betyder, at vi leverer projekterne, så de lever op til dine krav, ønsker og behov, hvad angår form, funktion og kvalitet til den aftalte økonomiske ramme.

Kvalitetssikringen begynder allerede på tegnestuen ved en systematisk gennemgang af materialet for at sikre, at den ønskede kvalitet bliver opretholdt.

På tegninger og i beskrivelser sørger vi for, at kvaliteten på materialerne bliver fastlagt. Under selve byggeriet udfører vi kvalitetssikring på byggepladsen, så bygherren får den aftalte kvalitet til den aftalte pris.

Der afholdes løbende byggemøder og tilsyn, som dokumenteres i form af byggemødereferater, tilsynsnotater og fotos.

Kundeudtalelser

Det siger kunderne om Arkhus

Se også vores referencer