Ledige stillinger hos Arkhus

Arkhus Bygningsrådgivning er i vækst. Vi søger derfor en ny kolleger - måske det kunne være dig?

Stillingen

Arkhus Bygningsrådgivning A/S søger en projektleder som er uddannet bygningskonstruktør med håndværksmæssig baggrund og med et fagligt højt niveau, som har lyst til at arbejde med renovering og vedligeholdelse af eksisterende ejendomme, samt udbedring af brand-, storm- og vandskadede ejendomme. Som projektleder bliver du et vigtigt bindeled mellem bygherre og entreprenør. Du skal være god til at pleje dine relationer, og i jobbet som projektleder har du både interne og eksterne samarbejds-partnere.

Hos Arkhus har vi stor fokus på kunderne, og vi udviser ansvarsfølelse, høj arbejdsmoral, ærlighed, loyalitet, stabilitet, og er fokuserede og handlekraftige. Vi overholder aftaler og tidsfrister.

Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner både i skrift og tale, da du vil være i dialog med både med bygherre, brugere, beboere, kommuner og entreprenører m.fl.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2019.

Kvalifikationer

Du er uddannet bygningskonstruktør med en håndværksmæssig baggrund.

Du trives i et mindre kontormiljø, hvor der lægges stor vægt på faglighed og kvalitet. Du er proaktiv og er på forkant med opgaverne, fleksibel, åben og imødekommende.
Du er struktureret og sætter en ære i at have styr på tingene. Du har god ordenssans og styr på detaljerne, samt øje for planlægning.

Du er en holdspiller, der er god til at samarbejde med dine kollegaer, med kunder og med samarbejds-partnere og du er opsøgende over for nye opgaver.
Du har gyldigt kørekort til bil og er erfaren bruger i Microsoft Office.

Du tilbydes

Et afvekslende job i en mindre virksomhed med gode kollegaer i et rart arbejdsmiljø. Du vil få en grundig oplæring i firmaets arbejdsgange.

Du vil få mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige kollegaer, og få et spændende og afvekslende job med stor indflydelse på din egen hverdag.

Du vil blive tilbudt en løn, der står mål med dine kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgning inkl. foto + CV skal sendes til Dorte Johansen på mail: dj@arkhus.dk.

Spørgsmål vedr. jobbet kan rettes til Marlene Boitang på tlf. 53 38 63 36.

Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.