Nysgerrig efter at vide mere om, hvad vi laver hos Arkhus?

Se vores ydelser

Ledige stillinger hos Arkhus

Ny karrierevej for dig, der er eksamineret bygningstaksator?

Arkhus Bygningsrådgivning A/S er i vækst, og vi søger en engageret kollega til vores team. Her kan du få opgaver, du måske sjældent vil få andre steder. Projekterne er både forskelligartede og fagligt spædendende.

Dine opgaver vil være følgende:

  • Registrering og omfangsbestemmelse af brand-, vand-, storm- eller på anden måde forsikringsskadet ejendomme.
  • Udarbejdelse af skadegradsberegning inkl. beregning af nyværdi, dagsværdi samt lovliggørelseserstatning.
  • Udarbejde udbudsmateriale til entreprenør på nedrivning, sanering samt genopbygning af forsikringsskadet ejendomme.
  • Afholdelse af løbende tilsyn, byggemøder inkl. udarbejdelse af referat.
  • Sikre at genopbygningen sker korrekt jf. gældende regler.
  • Løbende rapportering til vores kunder og samarbejdspartnere, som er taksatorer, entreprenører og forsikringstagere, når der sker ændringer eller afvigelser undervejs i skadeudbedringsforløbet.
  • Løbende opfølgning på tidsplaner og byggesagsregnskab og reserve.

Ud over ovenstående opgaver, der er forsikringsrelaterede, vil du også få opgaver som blandt andet almindelige rådgivningsopgaver.

Din baggrund
Det er en forudsætning, at du er uddannet håndværker, bygningskonstruktør og eksamineret bygningstaksator, og at du har flere års erfaringer som bygningstaksator. Både hos private som erhverv.

Personen
Du arbejder struktureret og præcist med opgaverne og kunderne. Desuden er du imødekommende af natur og evner at skabe positive relationer.

Arkhus Bygningsrådgivning A/S
Du tilbydes en stærk og kompetent organisation, der vil støtte dig med opgaver som udarbejdelse af tegninger og med sekretæropgaver på dine projekter. Hos Arkhus Bygningsrådgivning A/S får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og være en del af et dedikeret team, der arbejder sammen om at levere kvalitet og professionel service, som Arkhus Bygningsrådgivning A/S er kendt for.
Du kommer igennem et introduktionsforløb, når du begynder hos Arkhus Bygningsrådgivning A/S. Her introduceres du til vores arbejdsmetoder, værktøjer, IT og kultur.
Du får nogle hjælpsomme og uhøjtidelige kolleger, der brænder for at yde solid rådgivning og service for kunderne. Vi sætter faglighed højt, og har desuden hen over året adskillige sociale aktiviteter sammen.

Du vil blive tilbudt en løn, der står mål med dine kvalifikationer.

Ansøgning inkl. foto og CV skal fremsendes senest den 30. april 2024 på e-mail til Carsten Lindschmidt på cl@arkhus.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte vores COO, Carsten Lindschmidt på tlf. 5070 7448 med spørgsmål.

Vi søger også:

Sekretær med overskud til nyoprettet stilling

Arkhus Bygningsrådgivning A/S er i vækst og har derfor brug for endnu en engageret og kompetent sekretær.

Arkhus Bygningsrådgivning A/S har en klar ambition om at være en attraktiv arbejdsplads. Du bliver en del af et hold, der har fokus på at levere kvalitet i rådgivning og service af vores kunder. I Arkhus Bygningsrådgivning A/S vil du opleve kolleger, der er hjælpsomme, uformelle, besidder humor og engagerer sig i opgaverne. Vi har travlt, fordi kunderne kan lide os. Selvom vi har travlt, er det et mål, at du ikke har overarbejde – og det gælder også for dine kolleger.

Din overordnede rolle er virkelig vigtig for Arkhus Bygningsrådgivning A/S, og den består af at supportere ledelsen og projektledere.

Om Arkhus
Arkhus Bygningsrådgivning A/S er en anerkendt virksomhed, som er specialiseret i byggeteknisk rådgivning i forbindelse med udbedring af brand- og vandskadede ejendomme for forsikringsselskaber.

Vi tilbyder også byggeteknisk rådgivning inden for renovering af ejendomme. Hele virksomheden er baseret på medarbejdere med faglig stolthed, kvalitetssans, højt engagement og nærvær – værdier der kommer både kolleger og kunder til gode.

Dine kommende opgaver

  • Support for vores projektledere, herunder bl.a. korrekturlæsning.
  • Bistå i forbindelse med dokumentation og korrespondance på byggesager.
  • Service af kunder og samarbejdspartnere.
  • Forberede salgsmateriale og andet præsentationsmateriale.
  • Løbende opdatering af hjemmeside og opslag på sociale medier m.v.

Din arbejdstid vil være fra kl. 7-15 mandag-torsdag og 7-14.30 fredag på vort kontor i Ringsted. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi venter gerne på den rette.

Din profil

  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst, initiativrig og proaktiv.
  • Du kan planlægge din egen hverdag, og du er i stand til at prioritere og følge op på arbejdsopgaver.
  • Du sætter en ære i at overholde aftaler og frister – samt at holde styr på dokumentation.
  • Du er grundig og systematisk.
  • Du er imødekommende, og du evner kunsten at sige til og fra.

Faglige forudsætninger

  • Du behersker dansk stavning og grammatik med stor sikkerhed, og du besidder gode kommunikative evner.
  • Du er superbruger af Microsoft Office og særligt i Excel.
  • Du trives i et mindre kontormiljø, hvor der lægges stor vægt på faglighed og kvalitet.
  • Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring fra byggebranchen eller marketing.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder et afvekslende job i en mindre virksomhed med højt til loftet, der er i vækst og har en klar strategi.
  • Du får gode kolleger i et rart arbejdsmiljø, hvor vi vægter sociale arrangementer højt.
  • Du får en grundig oplæring i firmaets arbejdsgange.
  • Du vil få et spændende og afvekslende job.
  • Du vil blive tilbudt en løn, der står mål med dine kvalifikationer.

Ansøgning
Ansøgning inkl. foto og CV skal fremsendes senest d. 30. april 2024 på mail: cl@arkhus.dk. Spørgsmål vedr. jobbet kan rettes til Carsten Lindschmidt på tlf. 50 70 74 48. Alle henvendelser behandles fortroligt.