Ledige stillinger hos Arkhus

Vi søger i øjeblikket en erfaren projektleder/bygningskontruktør i en nyoprettet stilling 

Arkhus Bygningsrådgivning er en dynamisk virksomhed, som er specialiseret i byggeteknisk rådgivning i forbindelse med udbedring af brand- og vandskadede ejendomme for forsikringsselskaber, men tilbyder også byggeteknisk rådgivning inden for renovering af ejendomme. Hele virksomheden er baseret på medarbejdere med faglig stolthed, kvalitetssans, højt engagement og nærvær - værdier der kommer både kolleger og kunder til gode.
Vi søger en erfaren projektleder til en nyoprettet stilling, som har lyst til at arbejde med renovering og vedligeholdelse af eksisterende ejendomme samt udbedring af brand-, storm- og vandskadede ejendomme. 
Som projektleder vil du få dine egne sager fra start til aflevering, hvor du bliver et vigtigt bindeled mellem bygherre og entreprenør. Du er god til at pleje dine relationer, og i jobbet som projektleder har du både interne og eksterne samarbejdspartnere. 
Du vil i dagligdagen få support fra vores projektlederassistent og sekretær, så du kan fokusere på byggesagerne med besigtigelse, tilsyn og opfølgning m.v., så stillingen kræver, at du har særdeles gode samarbejdsevner og evner at give dele af ansvaret fra dig.
Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner både i skrift og tale, da du vil være i dialog med både med bygherre, brugere, beboere, kommune og entreprenører m.fl. 
 
Din profil
Du er uddannet bygningskonstruktør med en håndværksmæssig baggrund og har erfaring med renovering og ombygning af eksisterende ejendomme.
Vi forventer:
At du trives i et mindre kontormiljø, hvor der lægges stor vægt på faglighed og kvalitet.
At du er proaktiv og er på forkant med opgaverne.
•  At du er fleksibel, åben og imødekommende.
At du er struktureret og sætter en ære i at holde orden og have styr på tingene.
At du har god ordenssans og styr på detaljerne samt øje for planlægning.
At du selv opsøger opgaver.
At du har gyldigt kørekort til bil.
At du er erfaren bruger i Microsoft Office.
 
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et afvekslende job i en lille virksomhed i vækst. 
Jobbet giver dig mulighed for faglig udvikling. 
Du får en grundig oplæring i firmaets arbejdsgange og du vil få et spændende og afvekslende job med stor indflydelse på din egen hverdag.
Du får gode kollegaer i rart og røgfrit arbejdsmiljø, hvor vi vægter sociale arrangementer højt. 
Du vil blive tilbudt en løn, der står mål med dine kvalifikationer.
 
Ansøgning
Ansøgning med CV skal sendes til Marlene Boitang på mail: mb@arkhus.dk. Ansøgningsfristen er d. 20. november 2017.
Spørgsmål vedr. jobbet kan rettes til Marlene Boitang på 53 38 63 36. Jobsamtaler forventes at blive afholdt i uge 48/49, med forventet ansættelse pr. 5. februar 2018.