Leder du efter noget specifikt?

Se vores ydelser

Renovering og ombygning

Arkhus Bygningsrådgivning A/S tilbyder byggeteknisk rådgivning inden for renovering og ombygning af eksisterende ejendomme – f.eks. beboelsesejendomme, erhvervsejendomme, skoler og andre institutioner.

Vores kunder er typisk erhvervsvirksomheder, kommuner, menighedsråd, boligselskaber, ejendomsselskaber samt andels- og ejerforeninger. Vores mange års erfaring gør os i stand til at skræddersy vores rådgivning, så den passer til din specifikke kundegruppe og opgavetype.

Nærværende rådgivning, der kan mærkes

Vi sikrer en nærværende rådgivning til alle vores kunder ved at tilbyde en personlig rådgivning. Alle vores sager bliver som det første overdraget til en projektleder, som vil være den gennemgående kontaktperson frem til sagens afslutning. Projektlederne i Arkhus har alle en håndværksmæssig baggrund og er efterfølgende uddannet bygningskonstruktører. Ud over selve projektlederen vil der altid være en projektleder tilknyttet som backup og som projektlederen løbende kan have sparring med omkring sagen.

Efter projektlederen har fået tildelt sagen, vil der blive tilknyttet en projektlederassistent samt en projektsekretær til håndtering af administration og korrespondance. Det er vores erfaring, at ved at tilknytte en assistent og en sekretær til at supportere og aflaste projektlederen, kan vi yde en nærværende rådgivning og besvare spørgsmål mv. inden for ganske få timer – selv om projektlederen ikke er på kontoret.

Mange af vores kunder er på den baggrund også gengangere, der kommer igen netop fordi vores rådgivning er personlig, nærværende, hurtig og effektiv. Vi kortlægger altid kundens ønsker og behov, så vi kan tilbyde den bedste rådgivning, tilpasset den enkelte sag, uanset størrelse. Vi tilbyder altid et gratis og uforpligtende møde eller tilbud på vores ydelser.

Se på tre minutter hvordan Arkhus kan hjælpe dig

Skræddersyet rådgivning i forbindelse med renovering og ombygning

Vores kerneydelser inden for renovering og ombygning kan i korte træk bestå af følgende:

  • Udarbejdelse af budgetter på forestående renoveringsopgaver m.v., som kan danne grundlag for en evt. generalforsamlings beslutning
  • Udarbejdelse af gode og praktiske indretningsforslag, som overholder gældende krav i bygningsreglementet vedr. lovliggørelse, tilgængelighed og brandforhold
  • Udarbejdelse af myndighedsprojekt og indhentning af byggetilladelse samt kommunikation med den pågældende kommune, Kulturstyrelsen m.v.
  • Håndtering af og kommunikation med beboere, naboer og lejere – herunder varsling, individuelle materialevalg m.v.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale bestående af bl.a. arbejdsbeskrivelse, tilbudslister og tegninger, der ligger til grund for afgivning af tilbud
  • Udarbejdelse af oplæg til acceptskrivelse mellem bygherre og entreprenør
  • Tilsyn under udførelsen af byggeriet – herunder bl.a. afholdelse af byggemøder samt styring af økonomi og tid
  • Afholdelse af afleveringsforretning og søge kommunen om ibrugtagningstilladelse

Arkhus har faste samarbejdsaftaler med mindre eksterne ingeniørfirmaer, så vi kan tilbyde en samlet totalrådgivning, som indeholder ydelser, der udføres af en bygningsingeniør samt VVS- og el-ingeniør.

Vi kan være med fra første spæde stregtegning til det sidste 5 års syn – du kan læse mere om vores kernekompetencer her.

Skal vi også rådgive dig?

Vi tilbyder altid et gratis og uforpligtende møde, hvor dine ønsker, behov og forventninger bliver afstemt, så vores ydelser skræddersys til netop dit projekt. Vi giver gerne et specificeret fast tilbud.

Skal vi hjælpe med byggeteknisk rådgivning i forbindelse med din renovering eller ombygning, kan vi kontaktes her.